Om os

Hver god historie starter et sted. Vores startede hjemme hos os.

YUNIVS er ikke udtænkt i et stort mødelokale med post-its på væggene. Det startede med en far, der løb tør for godnathistorier – og heldigvis boede der et par ret krævende medforfattere under samme tag.

En far læser godnathistorie for sine børn foran en reol fuld af billedbøger
Der, hvor alle vores historier starter: tegnebordet.
En far og hans børn tegner og klistrer mærkater sammen ved skrivebordet
Idéerne bliver stadig tegnet i hånden først.
Et barn tegner et slot med farveblyanter
Et slot? En dal? Store træer? Klipper? En tegning til en historie.

Fra vores bagsæde til jeres

Vi er en familie med to børn, en god portion fantasi og flere timer i bilen, end nogen af os har lyst til at tælle. Børnenes playliste vinder som regel på de længere ture, så vi har hørt utallige timers lydbøger. Historierne blev en del af vores rejse – de fik kilometerne til at føles lidt kortere og bagsædet lidt roligere.

Vi begyndte at digte fortællinger på bagsædet. Børnene kom med idéer. De voksne byggede videre. Nogle historier overlevede hele vejen til sengetid. Andre blev nådesløst kasseret undervejs – for vores børn viste sig hurtigt at være benhårde redaktører.

Midt i alle rettelserne opdagede vi noget: når historierne handlede om børnene selv, lyttede de på en anden måde. De var ikke bare tilskuere til et eventyr. De var med i det. Og historierne stoppede ikke nødvendigvis, når vi sagde "slut" – de blev talt om bagefter, bygget videre på, genfortalt.

Det var dér, tanken bag YUNIVS for alvor opstod: hvad nu hvis alle børn kunne få historier, der føltes som deres egne?

Bag navnet

UNIVERSE → YOUR UNIVERSE → YUNIVS

Navnet udspringer af en helt enkel tanke: Det her er dit univers, lille ven. Et sted, hvor du må være præcis den, du er – og alt det, du kan forestille dig.

Her er der plads til den, der altid står forrest, og den, der helst lige ser det hele lidt an først. Til store drømme, skæve tanker, stille dage og dage, hvor verden føles lidt sværere end ellers. For ingen børn skal føle sig glemt, overset eller forkerte i en fortælling.

I YUNIVS er der plads til alle.

Giv fantasien plads til selv at tegne billederne

Som familie traf vi tidligt et valg: vi ville gerne give vores børn en barndom med så lidt skærmtid som muligt. Ikke fordi skærme nødvendigvis er forkerte – og heller ikke fordi vi altid selv lykkes med det.

Men vi oplevede en forskel. Når tegnefilmen sluttede, var der ofte brug for mere. Men når en historie sluttede, skete der tit det modsatte. Der faldt ro på. Børnene forestillede sig steder, personer og verdener, som kun fandtes inde i deres egne hoveder.

En god historie giver ikke barnet alle billederne på forhånd – den efterlader plads. Plads til, at barnets egen billedmaskine kan gå i gang. Det er den form for fantasi, vi gerne vil give mere plads til med YUNIVS.

Kære familie,

Jeg håber, YUNIVS kan give jeres børn noget, der rækker lidt længere end selve historierne. Mod til at møde det nye. Glæde ved det, de allerede kender. Frihed til at bruge fantasien. Og følelsen af, at deres tanker, idéer og måde at være i verden på fortjener en plads i fortællingen.

At de ikke bare følger en hovedperson, men mærker, hvordan det føles selv at være én.

Og jeg lover jer, at hver eneste historie bliver skabt med samme nysgerrighed, kærlighed og omhu, som hvis den skulle fortælles til vores egne børn på bagsædet.

— Faren bag YUNIVS

Næste kapitel handler om jer.

Vi har skrevet begyndelsen. Resten af historien? Den skal I være med til at fortælle.