Godnathistorier: Idéer til en hyggelig putterutine

Se på den tid og lyst, I faktisk har, før du vælger en historie. Hvis du allerede ved, at I kun skal læse lidt, kan en kort fortælling være lettere at afrunde end et langt kapitel med mange nye personer. En billedbog med få ord kan også give plads til, at barnet selv fortæller noget af historien.

Du behøver ikke finde den perfekte godnathistorie. Tag to bøger frem, som du selv har lyst til at læse, og lad barnet vælge. Hvis I foretrækker at lytte, kan I aftale én fortælling på forhånd. På den måde behøver valget ikke fylde mere end selve historien.

Spørg konkret: Skal historien foregå i en skov eller på et skib? Skal der være en hund eller en drage med? Barnet kan være med uden at skulle opfinde hele handlingen. Nogle gange er valget blot, hvem der sidder tættest på bogen, eller hvilken bamse der lytter med.

Hvis barnet ikke vil vælge, er det også et svar. Du kan tage beslutningen og begynde. Historietid behøver ikke være en quiz, og der er ingen pligt til at svare på spørgsmål om, hvad personerne føler, eller hvad der sker på næste side.

Der kan være stor lyst til den samme bog igen, også når den voksne kan den udenad. I kan beholde yndlingshistorien og lade variationen være lille: læs en replik med en anden stemme, lad barnet sige et velkendt ord eller kig efter en detalje i et billede.

Når I har lyst til noget nyt, kan du vælge en historie med et tema, barnet allerede kender. En ny fortælling om dyr behøver ikke også have et helt nyt persongalleri og et langt handlingsforløb. Prøv at lade den velkendte bog og en ny fortælling skiftes til at være aftenens valg, hvis det fungerer hos jer.

Prøv en personlig godnathistorie med detaljer fra jeres hverdag

Find et sted, hvor I kan sidde eller ligge, så bogen eller lyden er nem at følge. Hvis I bruger en skærm til at vælge lyd, kan valget klares først, så I ikke behøver at bladre mellem muligheder undervejs. Brug en lydstyrke, der passer til jer, og lad der gerne være små pauser i fortællingen.

Du må godt springe en lang beskrivelse over, forklare et ord eller stoppe midt i en historie, hvis I ikke har lyst til mere. I kan lægge et bogmærke og fortsætte en anden dag. En hyggelig fortællestund handler ikke om at nå et bestemt antal sider eller minutter.

En tradition behøver hverken udstyr eller en plan for hele ugen. Den kan være en sætning, I siger, før bogen åbnes, eller en bamse, som altid får lov til at høre den sidste linje. Vælg noget så lille, at det også kan være med på en almindelig tirsdag.

Lad traditionen ændre sig, når barnet får andre idéer. Måske vil det en dag selv fortælle slutningen. Måske bliver historien en samtale om billedet på forsiden. Det er ikke en fejl i rutinen, at fortællestunden indimellem tager en anden retning.

• Lad bamsen vælge mellem to bogforsider ved at pege med poten.
• Begynd en opdigtet historie med den samme sætning: I det lille hus bag månen ...
• Afslut med at sige godnat til én figur fra fortællingen.
• Gem barnets næste historieidé som en lille tegning til i morgen.

Fortæl tre sætninger: En om, hvem der gik på tur. En om noget, de fandt. Og en om, hvordan de kom hjem igen. Det kan være hele historien. Hvis der ikke er lyst til at digte, kan I vælge en enkelt side i en bog og se på billedet sammen.

Med YUNIVS kan du skabe personlige historier og få dem læst højt. Idéerne her kan også bruges uden en app. I kan bruge jeres egne bøger, jeres stemmer og det, barnet finder på. Forslagene er idéer til samvær, ikke en metode, der lover bestemte resultater for barnets søvn.