Hverdagen på eventyr
Historier til hverdagens store og små øjeblikke
Der behøver ikke ske noget usædvanligt, før en historie kan begynde. En pakket taske, en fødselsdagsinvitation eller lyden af regn mod ruden kan være den første lille brik. Her er otte steder at tage fat.
På en lang køretur: Et brev til næste by
Forestil jer, at bilen skal aflevere et brev til en by, som ikke findes på noget kort. Barnet vælger, hvem brevet er til, og hvad byen hedder. Hver gang fortællingen når et nyt sted, kan der komme en lille detalje til: en bro af lakrids eller en vindmølle, der strikker halstørklæder.
Lad en passager styre valg og eventuel afspilning, så føreren kan holde opmærksomheden på vejen. Historien kan fortælles i små bidder mellem pauserne. I behøver ikke nå frem til slutningen, før bilen holder stille.
Før tandlægebesøget: Dragens mærkelige tandbørste
En drage har en tandbørste så lang som en kost og en stol, der knirker, når den sætter sig. Barnet kan hjælpe med at finde et navn til dragen eller vælge, hvem der følger den på vej. Fortællingen kan handle om at stille et spørgsmål eller have en ven med, uden at beskrive en bestemt undersøgelse.
Hold fantasien adskilt fra det faktiske besøg. En historie kan ikke fortælle, hvad tandlægen vil gøre, eller love, hvordan det føles. Hvis barnet spørger til selve aftalen, så tal om det, I ved, og gem det, I er i tvivl om, til tandlægen. I kan også vælge et helt andet emne til historien.
Om første skoledag: En taske med en hemmelig lomme
I en ekstra lomme i tasken bor en lille korttegner. Den har aldrig set en skole før og tegner et meget mærkeligt kort: Skohylden bliver til en havn, og garderoben bliver en skov af jakker. Hovedpersonen viser korttegneren rundt og retter på dens tegning undervejs.
Lad barnet vælge en lille ting, hovedpersonen gerne vil finde: sin plads, en blyant eller et sted at hænge jakken. Historien behøver ikke ende med, at alt er let, eller at alle straks er venner. Den kan slutte med ét sted, hovedpersonen har fundet, og et spørgsmål til næste dag.
Inden ferien: Kufferten, der helst ville til havet
En kuffert pakker sig selv, men den har kun taget muslingeskaller og en meget lille solhat med. Barnet må hjælpe den med at finde ud af, hvad der ellers skal med. Lad et par virkelige ting fra jeres pakkeliste møde noget helt umuligt, som en sammenfoldelig regnbue.
I kan bruge destinationen som baggrund uden at gøre historien til en rejseguide. Det vigtige er kuffertens lille problem. Måske vil den bare gerne have et postkort med hjem.
Til fødselsdagen: Invitationen til den forkerte have
En invitation lander hos en muldvarp, der aldrig har været til fødselsdag. Den tager en jordklump med som gave og kommer alt for tidligt. Hovedpersonen kan vise den, hvor man stiller skoene, og spørge, hvilken leg den gerne vil være med i.
Barnet kan vælge gæster, kage og en enkelt overraskelse. Hvis en stor fest ikke er temaet hos jer, kan historien lige så godt handle om en fødselsdag for to bamser ved et lille bord. Der findes mange måder at fejre nogen på.
På en regnvejrsdag: Et museum for mærkelige fund
En knap, en fjer og en sten får hver sin plads på et opdigtet museum. Barnet finder på, hvor tingene kommer fra. Knappen har måske siddet på en sky, og stenen er en sovende bjergtop. I kan fortælle om én ting ad gangen eller tegne skilte til samlingen.
Her behøver der ikke være en mission eller en slutning med et stort punktum. Historien kan være et besøg, der slutter, når museets lille vagt siger tak for i dag.
Ved en ny oplevelse: En gæst fra en anden verden
En lille rumrejsende er med på biblioteket for første gang. Den tror, afleveringsautomaten er en postkasse til månen. Barnets hovedperson får lov til at vise en ting, det selv kender, mens den nye gæst stiller spørgsmål og opdager stedet i sit eget tempo.
Brug den samme idé til et svømmebad, en togtur eller et besøg hos familie. Vælg én detalje i stedet for at gennemgå hele oplevelsen. Spørg barnet, om det har lyst til at fortælle om noget nyt, eller hellere vil opfinde en verden uden forbindelse til planen.
Når temaet er ro eller mod: Den lille sti
En hovedperson står ved en sti og ved endnu ikke, om den har lyst til at gå videre. En ven sætter sig ved siden af. De kan tage et lille skridt, finde en anden vej eller blive siddende og se på skyerne. Lad barnet vælge. Mod behøver ikke i fortællingen at betyde, at man gør det største eller sværeste.
Hold plads til, at barnet ikke vil tale om sig selv gennem historien. De her eksempler er fiktion og fælles fantasi, ikke øvelser, der skal ændre bestemte følelser. I YUNIVS kan hverdagsoplevelser være udgangspunkt for personlige historier med oplæsning. Idéerne kan også fortælles med dine egne ord, lige der hvor I er.