Hvorfor er historier vigtige for børn? Det siger forskningen

I en fortælling møder barnet ord i en sammenhæng: nogen vil noget, noget forandrer sig, og begivenheder hænger sammen. Det giver den voksne og barnet konkrete ting at tale om: fra betydningen af et nyt ord til hvorfor en figur handlede, som den gjorde.

EMU's materiale om dialogisk læsning beskriver, at ord bliver en del af barnets aktive ordforråd, når de bruges i samtaler i forskellige sammenhænge. Pointen er ikke, at enhver historie automatisk giver et bestemt resultat, men at fælles læsning kan skabe anledning til at høre, afprøve og vende tilbage til sprog.

Ved dialogisk læsning er barnet mere end tilhører. Den voksne inviterer til samtale før, under og efter læsningen: for eksempel ved at kigge på forsiden, følge barnets spørgsmål eller tale om en illustration. EMU fremhæver netop den sproglige interaktion som forskellen fra en højtlæsning, hvor den voksne læser, og barnet alene lytter.

TrygFondens Børneforskningscenters READ-materiale bygger også på, at voksne kan stille spørgsmål til en bogs indhold og form før, under og efter læsningen. Centerets READ-projekt har undersøgt fælles læsning i danske familier og skoler. Resultater og målgruppe skal læses i deres konkrete sammenhæng; de er ikke et løfte om, hvad én bestemt historie gør for ethvert barn.

At deltage behøver ikke betyde at svare på mange spørgsmål. Barnet kan pege på et billede, gentage en sætning, vælge mellem to mulige fortsættelser eller bare lytte. En kvalitativ rapport fra TrygFondens Børneforskningscenter om dialogisk læsning i plejefamilier beskriver, at der kan skrues op og ned for dialogen alt efter bog, energi og barnets interesse.

Den voksne kan give tid til et svar og følge barnets spor. Hvis barnet ikke har lyst til at tale, kan historien fortsætte uden at blive til en opgave. Fælles læsning er både tekst og samvær, og formen må gerne skifte fra dag til dag.

Fortællinger giver plads til at undersøge noget, der ikke behøver være virkeligt. En sok kan blive kaptajn, og den lokale fodboldbane kan gemme på en tunnel til månen. Samtidig kan et navn, et tøjdyr eller et kendt sted gøre det lettere for barnet at byde ind med egne idéer.

Historier kan ikke stå alene som en løsning på mistrivsel eller andre udfordringer. Til gengæld kan de give børn og voksne noget at være fælles om. En historie kan sætte gang i fantasien, skabe spørgsmål og åbne for samtaler om både små og store ting.